Bruden klædt i Dannebrog

Jeg ser du flygter for dig selv.
Jeg ser du flygter. Du vil bare væk.
Du som er bruden der er klædt i Dannebrog.
Bruden der flygter fra sin Gud.

Du lyttede og fristeren gav dig tvivl.
Han sagde: Tror du virkelig Gud findes, det med fortabelsen og evigt liv?
Så nu flygter du i natten for dig selv.
Men inderst inde der ser jeg, at du stadig længes hjem.

Åh du danske brud derude i natten, kan du hører mig?
Min kærlighed den er større end alle dine fejl?
Ja, frelsen den er gratis, jeg har selv betalt den med mit eget blod.
Og dit skyldbrev, det har mit blod totalt slettet ud.

Så du danske brud stands din flugt.
Du danske brud stands din flugt.
Mig som du flygter fra, til mig må du vende om.
Ind i de ubebrejdende arme der kærligt siger: Kom.

Jeg der både din frelser og dommer.
Jeg er kommet for at frelse og ikke for at dømme min brud.
Så vend om til mig, før dagen den kommer.
Hvor tiden med frelse for dig er løbet ud.

For du er min. Jeg har jo selv købt dig fri.
Du er min og alt hvad der er mit, det er dit.
Så på trods af, at du har været utro og fornægtet mig.
Forblev jeg dog tro og kan ikke fornægte min kærlighed til dig.

For du er min, du er min, du er min, du er min. Du er købt fri.
Du er min, du er min og alt hvad der er mit, det er dit.
Så trods af, at du indtil i dag, har fornægtet mig.
Kan jeg ikke fornægte at jeg stadig og ubetinget elsker dig.

For jeg der både er din frelser og dommer.
Jeg er kommet for at frelse og ikke for at dømme min brud.
Så vend om til mig, før jeg kommer som din dommer.
Når tiden med frelsen for dig er løbet ud.

Så stands din flugt. Stands din flugt.
Stands nu din flugt. Stands din flugt.
Mig, som du flygter fra, til mig må du vende om.
Alt forladt, på trods, mit barn – kom.