Hvordan har du det med Jesus

Forklaring

Når vi spørger hinanden: ”Hvordan går det?”, så kommer spørgsmålet for det meste tilbage til os.
Det er det samme med dette spørgsmål.
Der er lidt en tendens til, at vi er på vagt overfor dette spørgsmål. Men hvorfor? Hvor galt kan det gå? Svarer vi: ”Ja tak, det går fint.” Så er det alle tiders mulighed for at dele en oplevelse med den anden, som vi har haft med Jesus. Og det bliver til en opmuntring for os begge! Svarer vi derimod: ”Det går desværre ikke så godt.” Så er det alle tiders mulighed for at bede om forbøn af en kristen bror eller søster, som også selv af og til oplever at have det svært med Jesus. For hvem har ikke det? Vi er jo alle syndere.

Hvordan har du det med Jesus?

Hvordan har du det med Jesus?
Hvordan har du det med ham
Som du engang lukkede ind i dit hjerte?
Hvordan har du det med ham?

Han gav dig jo glæden i livet
Han gav dig fred og ro i dit sind:
Men føler du i dag den samme vished
Og glæde som den dag du lukkede ham ind?

Hvordan har du det med Jesus?
Er det stadig ham der lever og regere?
I dit hjerte og i dit sind
Og i alle de ting
Som du gør, tænker, vil og ser.