Hvorfor fortælle en løgn

Forklaring

For nogle år siden var jeg slamsuger.
På Bjerregårdsvej syd for Hvide Sande kørte jeg en forårsdag, hvor sangen pludselig kom til mig.
Hvorfor fortælle en løgn? For er det ikke næsten det, vi af og til gør?
Vi vil gerne have så mange som muligt ind i vores kirke og missionshus, at vi kan være tilbøjelige til at skjule det halve af evangeliet for ikke at skræmme folk væk, og for at de nødig skal opdage, hvor ”tossede” vi er, at vi tror på en mand, der døde for 2000 år siden, og at vi ikke kun tror på himlen men også på fortabelsen.
Hvis ikke vi tror på fortabelsen, så er Jesus jo totalt til grin, og vi er ikke andet end en flok forsamlinger, der går op i et fællesskab om etik og moral, ståkaffe og skærekage.
Ønsker vi kun en gud på deltid, der fortæller de ting, vi kan holde ud til at høre og ikke en gud, der er hellig, og som ikke tåler synd?
Jeg ved godt, at vi ALDRIG skal undervurdere Guds ord og Helligåndens kraft. Og jeg tror også på, at et menneske ikke bliver frelst ved den måde, vi gør tingene på, men kun ved at Den Hellige Ånd får lov til at pege på synden i menneskers liv og derefter pege på Jesus Kristus som menneskers frelser.
Men hvis vi lukker munden på de præster, forkyndere og evangelister, som Helligånden sender, hvor ender vi så? Nede i Satans løgnhals hvor han helst vil have os.

Hvorfor fortælle en løgn

Hvorfor fortælle en løgn?
Når sandheden skal frem?
Hvorfor pakke noget ind?
For at undgå larm?

Jeg er ikke sent.
For at blive populær.
Jeg har blot den besked.
At himmeriget er nær.

Så omvend jer nu.
Så længe det er nådens tid.
For igennem Jesu blod
Der er vi retfærdig.

Men det skal da også siges.
At der er en anden vej.
Den går lige lukt i helvede.
Men det er jo op til dig.