Træls

Forklaring

En underlig sang der kom til mig en vinter morgen, hvor jeg sad hjemme i stuen og på det tidspunkt gik og var blevet fyret, fordi det var vinter. Jeg havde hele efteråret irriteret mig over, at Gud kaldte mig til opgør med nogle ting i mit liv, for jeg følte virkelig ikke, at jeg havde så meget som et sekunds stilhed i min hverdag, så jeg kunne tage opgøret med Gud. Og det måtte Gud da kunne forstå.
Nu var tiden til stilhed der, men længslen efter at få gjort op var der ikke.
Efter nogen tid blev Guds ord heldigvis stærkere end min dovenskab.
Det gjorde nok, at sangen blev skrevet lidt ironisk med et smil på læben, for jeg var netop blevet sat fri af de lænker, der havde gjort mig blind for de ting, Gud mindede mig om at tage et opgør med.
En træls sang, med en træls melodi og med et trælst budskab.
MEN – grunden til, at Gud af og til er træls, er for at undgå, at vi en dag skal ende et sted, hvor alting for altid bliver træls.

Træls

Du står op, og går å arbe,
når dit vækur den har ringet.
Du hør at Jesus han kalder.
Men du lader som ingenting.

Så kommer du hjem fra dit arbe,
og tænder dit tv.
Du hør at Jesus han kalder.
Men du lader som ingenting.

Så børster du dine tænder,
og kravler i din seng.
Du hør at Jesus han kalder.
Men du lader som ingenting.

For det er da og træls
Ja træls-det er da frygtelig træls.
Når Han i kærlighed,
sådan kalder æ hele tid-ja det er da træls.

Men så vågner du hen å æ nat,
det lugter jo lidt af røg.
Men nå ja hva det er nok æ nabo,
Der sidder ude å æ terrasse og får sig en smøg.

Men du står alligevel op.
For det ku jo ske.
At du engang i går aftes,
Havde glemt og sluk æ kaffemaskin.

Ja men det var da træls.
Ja træls-det var da frygtelig træls.
Hvis du engang i går aftes,
Havde glemt æ kaffemaskin ja det var da træls.

Men så ser du ud af dit vindue.
Det regner jo med ild.
Og alt hvad du kan høre
Er en blanding mellem voksen- og barneskrig.

Men du børstet jo bare dine tænder,
og kravlet så i din seng.
Du hørt godt nok Jesus han kaldte
Men du lod jo bare som ingenting.

Ja men det var da træls.
Ja træls-det var da frygtelig træls.
For hvorfor var det at Gud
Han skulle komme sådan lige nu -ja det var da TRÆLS.