Død hvor er din sejr

Forklaring

Jeg tror ikke, at israelitterne synes at det var lige meget, at de blev bidt af slangerne i ørkenen, selvom de havde et blik på kobberslangen som redning.
Jeg tror det gjorde rigtig ondt og at det har givet sår og ar, og sikkert også har hæmmet dem i noget tid.
Jeg mærker også slangens bid, desværre.
Men Gud ske lov, så må jeg se på Jesus. Jesus som absolut er den eneste redning og lindring når slangen har bidt. Og ved at se på ham bliver jeg også mindet om, at sejren ER vundet – dermed også døden.
4. Mos. 21,9
Kol.2,14-15
1. Kor.15,55-57

Død hvor er din sejr?

Han slettede vort gældsbevis, med alle dets bestemmelser imod os.
Han fjernede det ved at nagle det til korset.
Han afvæbnede magterne og myndighederne og stillede dem offentligt til skue.
Og førte dem i sit triumftog i KRISTUS.

Så død hvor er din sejr?
Død, hvor er din brod.
Jeg mærker slangens bid, desværre.
Men ikke dens dødelige gift når jeg fejler.
For død, du er død, af Jesus, for min skyld, er du besejret.