Kom lad os lære

Forklaring

En underlig sang. Endnu en af dem der er startet i mit eget farisæiske hjerte, men som heldigvis har fået en øjenåbner hen i slutningen.
Som kristne kan vi sidde og dømme de ikke troende og blive selvretfærdige. Vi opdager ikke, at vi selv er afgudsdyrkere og selviske.
Kan du genkende dig selv i sangen? Brænder = ofre til afguder. Kvæler = andres frimodighed og identitet. Hore = afgudsdyrkelse eller begær.
Stjæler = andres værdighed eller ret til at tale – eller bare lidt i skat…
Hvad lærer du den næste generation? Dyrk skabelsen i stedet for skaberen! Ydmyg andre og ophøj dig selv! Ofrer alt for det du ikke har råd til!
Må Gud sende mennesker, præster og forkyndere, der kan vise os hen til Jesus, som døde for blandt andet afgudsdyrkere og selvretfærdige, så vi ser vores eget sande jeg, nemlig, at vi har brug for en frelser.
Jesus er synderens ven. Men hvordan skal Jesus-vennen dog kunne hjælpe synderen, hvis han ikke vil se sin egen synd, men kun de andres.
Og hvordan skal kan kunne sende frelste syndere ud, som kan vejlede ikke troende, hvis de frelste syndere, ikke ser de ikke troede, sådan som Jesus ser dem?
Kort sagt: Hvordan (og hvorfor) skal ikke troende kunne lave om på deres liv, så længe ingen lærer dem, at kende Jesus?
Rom.10,14-15

Kom lad os lære.

Kom lad os lære vore børn at bande.
Sådan sagde engang den danske mand.
Lad os lære dem at begære alt der findes her.
Kom lad os lære vore børn at bande.

Kom lad os lære vore børn at stjæle.
Alt fra nabomandens bil til hans ægtefælle.
Lad os lære dem at tag alt det de vil ha´.
Kom lad os lære vore børn at stjæle.

Kom lad os lære vore børn at slå ihjel.
Så der bliver mere tid og plads til dem selv.
Lad os lære dem at horer og brænde alle broer.
Kom lad os lære vore børn at slå ihjel.

Sådan sagde engang den danske mand.
Nu rådner han nede i grundens vand.
Mens han råber til sin slægt. Hold jer langt, langt væk.
Fra alle de ord der engang kom fra den danske mand.

Men slægten hører ingenting.
Nej de lever mandens ord ud i deres liv.
De både brænder og kvæler, horer og stjæler.
Jo, jo mandens ord de lever endnu.

Åh Gud se nåde til vores slægt.
For vi fatter jo ikke en brik.
Nej vi brænder og kvæler, horer og stjæler.
For det er sådan vi har lært, at vi skal leve vores liv.

Gud send mennesker, præster og forkynder.
Der kan lærer os kristenlivs nybegyndere.

At vores synd den er stor men din nåde den er større.
Gud send mennesker, præster og forkynder.

… det trænger vi.